Salme 22

⁷ Men jeg føler mig som en ussel orm,
    jeg bliver hånet og foragtet af alle.
⁸ Enhver, der ser mig, griner ad mig,
    ryster på hovedet eller vrænger ad mig.
⁹ „Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.
    „Så lad os se, om Herren redder ham.
Hvis Herren elsker ham så meget,
    så burde han gribe ind og frelse ham!”

¹⁰ Herre, du var der, da jeg blev født,
    du gav mig tryghed ved min mors bryst.
¹¹ Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,
    hele mit liv har du været min Gud.
¹² Hold dig ikke borte fra mig nu,
    for jeg er undergangen nær,
        og ingen andre kan hjælpe mig.

¹³ Frygtindgydende fjender har omringet mig,
    som en hjord af vilde tyre fra Bashan.
¹⁴ Som sultne og brølende løver
    kommer de imod mig med åbent gab.
¹⁵ Min styrke er sivet bort som vand i sandet,
    alle mine knogler føles, som er de gået af led,
    mit hjerte hamrer i halsen på mig.
¹⁶ Mine læber er tørre som potteskår,
    min tunge klistrer til ganen,
        du har bragt mig til gravens rand.
¹⁷ Mine fjender kredser omkring mig som hunde,
    en bande af forbrydere omringer mig.
        De har gennemboret^[a] mine hænder og fødder.
¹⁸ Jeg kan tælle alle mine knogler.
    Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.
¹⁹ De deler mine klæder imellem sig
    og trækker lod om min kjortel.
²⁰ Herre, hold dig ikke på afstand.
    Du er min redning, kom mig til hjælp.
²¹ Frels mig fra døden,
    red mig fra de vilde hunde.
²² Lad mig undslippe løvens gab,
    lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn.

Gud, du har hørt min bøn.
²³ Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,
    jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.
²⁴ Pris Herren, I, der kender ham,
    giv ham ære, Jakobs efterkommere,
        vis ham ærefrygt, Israels folk,
²⁵ for han lod ikke den fortvivlede i stikken,
    han vendte sig ikke bort og gik sin vej.
        Han lyttede til mit råb om hjælp.

²⁶ Jeg vil lovsynge dig, når folket samles,
    jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.
²⁷ De ydmyge skal spise og alle blive mætte,
    de, som beder dig om hjælp, skal prise dig.
        Må de altid leve under din velsignelse.

²⁸ Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre,
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig.
²⁹ For magten tilhører dig,
    du er Konge over alle nationer.
³⁰ Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig.
    Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.
³¹ Jeg vil leve for dig,
    og min slægt skal tjene dig.
De kommende generationer skal høre
    om dine underfulde gerninger.
³² De skal fortælle om din nåde og frelse
    til slægter, som endnu ikke er født.