Salme 142

⁴ Når jeg er modløs og opgivende,
    viser du mig den vej, jeg skal gå,
        for de har sat fælder op alle vegne.
⁵ Jeg ser mig omkring til højre og venstre,
    men alle virker så ligeglade,
ingen vil føre mig i sikkerhed,
    ingen er villige til at hjælpe.
⁶ Herre, derfor råber jeg til dig,
    du er min tilflugt, mit eneste håb.
⁷ Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød.
    Red mig, for mine forfølgere er stærke.
⁸ Hjælp mig ud af det her fængsel,
    så jeg atter kan takke og tilbede dig.
Når du griber ind og redder mig,
    vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.