Salme 107

⁴ De måtte vandre længe gennem øde egne,
    de ledte efter et sted at bo.
⁵ De var udmattede af sult og tørst
    og nær ved at give op.
⁶ Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
⁷ Han førte dem ad den rigtige vej
    til en by, hvor de kunne bosætte sig.
⁸ De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere, han gør for menneskene.
⁹ Han slukkede de udmattedes tørst,
    og han mættede de sultne med gode gaver.

¹⁰ De sad i et trøstesløst mørke
    og led under deres fangenskab,
¹¹ fordi de havde gjort oprør mod Gud,
    ringeagtet den Højestes bud.
¹² Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser,
    når de segnede, hjalp ingen dem op.
¹³ Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
¹⁴ Han førte dem ud af mørket
    og rev deres lænker i stykker.
¹⁵ De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere, han gør for menneskene.
¹⁶ Han sprængte porte af bronze
    og huggede gennem slåer af jern.

¹⁷ De blev mishandlet og betragtet som tåber
    på grund af deres synd og oprør mod Gud.
¹⁸ De mistede appetitten og fik kvalme af maden,
    de var døden nær af sult.
¹⁹ Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
²⁰ Han sagde blot et ord, og de blev reddet,
    han rev dem ud af dødens gab.
²¹ De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere han gør for menneskene.
²² Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed,
    synge med glæde om hans vældige gerninger.

²³ Nogle stod til søs med deres skibe,
    drev handel på det store hav.
²⁴ Også de fik Herrens gerninger at se,
    de undere han udførte på havet.
²⁵ Han befalede stormvejret at bryde løs,
    bølgerne rejste sig som bjerge.
²⁶ De steg mod himlen, sank atter ned i dybet.
    Sømændene var ved at give op over for orkanen.
²⁷ De ravede rundt som fulde folk,
    de kunne intet stille op.
²⁸ Men i deres nød råbte de til Herren,
    og han reddede dem ud af problemerne.
²⁹ Stormen blev stille som en hvisken,
    havets bølger faldt hurtigt til ro.
³⁰ Da fyldtes de af fred, åndede lettet op,
    og han førte dem til deres rejses mål.
³¹ De bør takke Herren for hans trofasthed,
    for de undere, han gør for menneskene,
³² ophøje ham offentligt i folkets forsamling
    og for landets ledende råd.

³³ Han forvandlede floder til ødemark,
    gjorde kildevand til ørkensand.
³⁴ Frugtbart land blev til saltsletter
    på grund af beboernes ondskab.
³⁵ Men derefter gjorde han ørkenen til oase
    og ødemarken til frugtbart land,
³⁶ så hans sultende folk kunne slå sig ned
    og bygge byer, hvor de kunne bo,
³⁷ tilså deres marker, plante vingårde
    og bringe en bugnende høst i hus.
³⁸ Han velsignede dem, de blev mange,
    og der var ingen mangel på kvæg.

³⁹ Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker,
    mange døde, så de blev færre og færre.

⁴⁰ Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere,
    lade dem flakke om i øde egne.
⁴¹ Men de, der søgte hjælp hos Herren,
    blev reddet ud af deres ulykke.
Han tog sig af dem,
    så de trivedes og havde fremgang.
⁴² De retskafne glæder sig over at se det,
    men de onde holder skamfuldt deres mund.
⁴³ De vise vil lægge mærke til det
    og anerkende Herrens trofasthed.