Salme
Select chapter 137

Salme 137

Sørgesang i Babylonien

1Ved Babyloniens floder sad vi og græd,
    når vi tænkte tilbage på Zion.
2 Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,
    så vi hængte dem op i piletræerne.
3 Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,
    vore plageånder pålagde os at være glade:
        „Syng en sang om Zion for os!”
4 Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,
    når vi sygner hen i et fremmed land?

5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
    må min højre hånd da blive lammet!
6 Gid min tunge må klæbe til ganen,[a]
    hvis jeg ikke husker på dig
        og sætter dig højere end alt andet.
7 Herre, husk, hvad edomitterne sagde,
    da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:
        „Riv byen ned, jævn den med jorden!”
8 Babylon, du går din undergang i møde.
    Velsignet være dem, der gengælder dig,
        hvad du har gjort mod os.
9 Lad dem tage dine spædbørn
    og knuse dem mod klippen.

Footnotes

  1. 137,6 Med lammet hånd kunne han ikke mere spille på harpen, og med tungen låst fast kunne han ikke synge mere.
Salme 137