Salme 106

⁴ Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,
    giv også mig del i dine goder.
⁵ Lad mig se dit folk få fremgang,
    lad mig glædes sammen med dine udvalgte,
        juble med det folk, som tilhører dig.
⁶ Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,
    vi har begået fejl og handlet forkert.
⁷ Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,
    de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,
        i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
⁸ Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld
    og for at vise sin magt for verden.
⁹ Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,
    og folket kunne gå tørskoet over.
¹⁰ Han frelste dem fra deres fjender,
    friede dem fra egypternes had.
¹¹ Vandet skyllede hen over forfølgerne,
    så de druknede alle som en.
¹² Da troede folket på Guds løfter
    og brød ud i lovsang til ham.

¹³ Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,
    de holdt op med at søge hans vilje.
¹⁴ I ørkenen krævede de kød at spise,
    de udfordrede Guds tålmodighed.
¹⁵ Han gav dem, hvad de forlangte,
    men straffede dem også for deres oprør.
¹⁶ Nogle i lejren blev misundelige på Moses
    og på Aron, Guds udvalgte præst.
¹⁷ Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,
    lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
¹⁸ Ild for ned fra himlen
    og fortærede dem, der gjorde oprør.
¹⁹ Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,
    de tilbad en afgud af metal.
²⁰ De byttede Guds herlighed bort
    for et billede af et dyr, der æder græs.
²¹ De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,
    han, som reddede dem på forunderlig vis.
²² Tænk på de mirakler, han udførte,
    de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
²³ Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,
    men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,
        så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
²⁴ De nægtede at gå ind i det frugtbare land,
    for de troede ikke på Guds løfte.
²⁵ De sad bare i deres telte og surmulede
    og ville slet ikke høre på Herrens ord.
²⁶ Derfor svor han højt og helligt,
    at oprørerne skulle dø i ørkenen.
²⁷ Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene
    og gøres til flygtninge i fremmede lande.
²⁸ Dernæst tilbad de Ba’al i Peor,
    de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
²⁹ Deres opførsel krænkede Herren dybt,
    og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
³⁰ Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,
    og det gjorde, at plagen holdt op.
³¹ Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,
    og det vil han altid blive husket for.
³² Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,
    og Moses faldt i unåde hos Herren.
³³ De gjorde ham nemlig så oprørt,
    at han talte i vrede og handlede overilet.
³⁴ De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,
    som Herren havde befalet dem at udrydde.
³⁵ De giftede sig tilmed ind i deres familier,
    lærte sig deres ugudelige skikke,
³⁶ så de dyrkede de fremmedes afguder
    og derved blev skyld i deres egen ulykke.
³⁷ De ofrede både deres sønner og døtre
    til de fremmede folkeslags guder.
³⁸ Fordi de myrdede uskyldige børn
    og ofrede dem til afguderne,
        blev landet besmittet af det udgydte blod.
³⁹ Guds folk var blevet urent i hans øjne,
    deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.
⁴⁰ Derfor blussede Guds vrede op imod dem,
    han følte afsky for sit ejendomsfolk.
⁴¹ Han overgav dem i fremmedes vold,
    deres fjender undertrykte dem.
⁴² De gjorde livet surt for dem
    og kuede dem på alle måder.
⁴³ Gang på gang befriede Herren sit folk,
    men de blev ved med at gøre oprør
        og falde dybere og dybere i synd.
⁴⁴ Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,
    han hørte deres råb om nåde.
⁴⁵ Han havde jo indgået en pagt med sit folk,
    og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.
⁴⁶ Han sørgede for, at de fremmede herskere
    fik medlidenhed med dem.

⁴⁷ Vor Herre og Gud, frels os!
    Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
    og lovprise dit hellige navn.
⁴⁸ Lovet være Herren, Israels Gud.
    Lad os prise ham nu og til evig tid.
Lad hele folket svare: Amen!
    Halleluja!