Job 9

² „Du kan have ret i, hvad du siger,
    for ingen kan retfærdiggøre sig over for Gud.
³ Hvis man stævnede Gud for retten,
    ville man aldrig klare frisag.
⁴ Hans visdom og magt er grænseløs.
    Ingen slipper godt fra at trodse ham.
⁵ Han flytter bjerge så let som ingenting,
    vælter dem omkuld i sin vrede.
⁶ Han rusker i jorden, så den skælver,
    ryster i hele sin grundvold.
⁷ Han kan befale, at solen ikke skal stå op,
    og at stjernerne skal indhylles i mørke.
⁸ Det var ham, der udspændte himmelbuen,
    og han kan gå på havets bølger.
⁹ Han skabte Storebjørn og Orion,
    Syvstjernen og Dyrekredsen.
¹⁰ Han udfører utrolige mirakler
    og gør talløse undere.
¹¹ Han bevæger sig lydløst og usynligt,
    man hverken ser eller hører ham.
¹² Han tager, hvad han vil have,
    og hvem tør sige: ‚Det må du ikke!’
¹³ Gud holder ikke sin vrede tilbage,
    ingen menneskelig magt kan standse ham.^[a]

¹⁴ Hvordan skulle jeg kunne forsvare mig,
    retfærdiggøre mig overfor ham?
¹⁵ Selvom jeg mener, jeg er uskyldig,
    kan jeg ikke gå i rette med ham.
    Jeg må nøjes med at bede ham om nåde.
¹⁶ Hvis jeg stævnede ham for retten,
    mon han så ville høre på min klage?
¹⁷ Han har udløst en orkan over mig
    og givet mig sår på sår uden grund.
¹⁸ Jeg har knap tid til at trække vejret,
    før jeg oplever nye lidelser.
¹⁹ Ingen kan måle sig med ham i styrke.
    Hvem har magt til at anklage ham i retten?
²⁰ Selv om jeg måske var uskyldig,
    ville min optræden i retten dømme mig.
²¹ Jeg mener, jeg er uskyldig,
    men hvem tør bedømme sig selv?
    Mit liv har ikke længere nogen værdi.

²² Derfor siger jeg: ‚Det kan være lige meget nu.
    Gud straffer åbenbart uskyldige såvel som skyldige.’
²³ Når pisken pludselig slår til,
    ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.
²⁴ Når et land falder i en ond mands magt,
    bliver dets dommere blinde for retfærdigheden.
Hvis det ikke er Gud, der står bag,
    hvem er det så?

²⁵ Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber,
    de iler af sted uden at give mig nogen glæde.
²⁶ De glider forbi som sivbåde,
    som ørne, der haster efter bytte.
²⁷ Hvad nu hvis jeg sagde: ‚Jeg vil glemme min smerte,
    tage smilet på og se glad ud.’
²⁸ Ville det mon standse mine lidelser?
    Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.
²⁹ Hvis jeg allerede er dømt skyldig,
    hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?
³⁰ Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sne
    og skrubbede mine hænder med skurepulver,
³¹ ville du dog straks dyppe mig i mudder,
    så mit tøj ville skamme sig over mig.

³² Du er jo ikke et menneske som jeg,
    derfor kan vi ikke mødes i retten.
³³ Var der dog bare en mellemmand,
    der kunne skabe forsoning imellem os,
³⁴ en der kunne fjerne Guds straf over mig,
    så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,
³⁵ så jeg kunne tale med Gud uden at frygte.
    Men det kan jeg umuligt opnå alene.