Bildads første tale til Job
1Da sagde Bildad til Job:
2 „Hvor længe bliver du ved med at rase?
Din tale buldrer som et tordenvejr.
3 Tror du, Gud afsiger en uretfærdig dom?
Kan den almægtige Gud tage fejl?
4 Dine børn må have syndet imod ham,
siden han straffede dem med døden.
5 Hvorfor ikke søge Gud
og bede den Almægtige om nåde?
6 Hvis du virkelig er uskyldig og oprigtig,
skal han nok træde til og give dig oprejsning.
7 Han giver dig så meget fremgang og rigdom,
at det, du før havde, er for intet at regne.
8 Ved du ikke, hvad der skete med vores forfædre?
Tag ved lære af de tidligere generationer.
9 Vi ved så lidt, vi blev født i går,
vores liv er som en skygge, der glider forbi.
10 Mon ikke de gamles erfaring kan hjælpe
og give dig det svar, du af hjertet søger?
11 Kan sivene vokse, hvis sumpen tørrer ud?
Kan rørgræs klare sig, hvis vandet forsvinder?
12 Selv om de stod i blomst, ville de hurtigt visne,
de ville gå til, før de var klar til høst.
13 Sådan går det med dem, der glemmer Gud,
de gudløse mister alt håb.
14 Det, de satte deres lid til, falder sammen,
det er skrøbeligt som et spindelvæv.
15 De støtter sig til det, men det holder ikke,
de klamrer sig til det, men det falder til jorden.
16 De gudløse kan se ud som en frodig plante,
der breder sig ud til alle sider,
17 hvis rødder borer sig ned mellem stenene
og fæstner sig dybt nede i jorden.
18 Men når de rykkes op og kastes bort,
er der intet tilbage, ingen husker dem mere.
19 Det var alt, hvad de fik ud af livet.
Snart skyder andre op, hvor de stod.
20 Vi ved, at Gud ikke hjælper de gudløse,
og at han ikke støder de retskafne fra sig.
21 Derfor kan han give dig glæden tilbage,
han kan fylde din mund med latter igen.
22 Dine fjender vil stå skamfulde tilbage,
og de gudløse forsvinde for bestandigt.”