Job
Select chapter 17

Job 17

Job beklager sig over for Gud

1Mit livsmod er brudt,
    mine dage er talte,
    og graven venter mig.
2 Jeg er omgivet af folk,
    som blot gør nar ad mig.
3 Det er kun dig, der kan hjælpe mig, Gud.
    Ingen anden kan løse mit problem,
4 for du har ikke givet dem indsigt til at forstå det.
    Derfor bør de ikke hovere over mig.
5 Når nogen lader sin ven i stikken,
    rammer straffen hans egne børn.

6 Du har gjort mig berygtet,
    én man håner og spytter i ansigtet.
7 Mit blik er sløret af tårer,
    jeg er ikke andet end skind og ben.
8 Retskafne folk er bestyrtede over min ulykke
    og oprørte over de gudløses fremgang.
9 Men de retsindige lader sig ikke lokke til synd,
    de, som har rene motiver, får ny styrke.

Job er frustreret over sine venner

10 Men hvad jer angår, mine venner,
    finder jeg ingen visdom i jeres ord.
11 Mit livsløb er snart forbi,
    og mine ønsker blev ikke opfyldt.
12 I siger, at lyset er ved at bryde frem,
    men jeg ser ikke andet end mørke.
13 Jeg ser frem til at blive lagt i graven,
    hvor jeg kan hvile mig i dødens mørke.
14 Forrådnelsen bliver som en far for mig,
    ormene som en mor eller søster.
15 Hvad mener I om sådan et håb?
    Hvem kan få øje på min lykke?
16 Er der håb tilbage, når man ligger i graven?
    Har man stadig et håb, når man bliver til støv?”

Job 17