Jobs syvende tale: Et svar til Zofar
1Job gav ham følgende svar:
2 „Den eneste trøst, I kan give mig,
er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.
3 Gid I ville finde jer i at høre på mig.
Bagefter kan I altid håne mig igen!
4 Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til.
Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?
5 Prøv engang at se på mig!
Er det ikke et chokerende syn?
6 Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel,
så jeg ryster over hele kroppen.
7 Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet?
Hvorfor lever de længe og bliver rige?
8 De ser deres børn vokse op og etablere sig,
de kan glæde sig over samværet med familien.
9 De lever trygt i deres sikre hjem,
og Guds straf når dem ikke.
10 Deres tyre avler uden problemer,
deres køer aborterer ikke.
11 Deres småbørn løber frit omkring,
boltrer sig på marken som uskyldige lam.
12 De gudløse danser og synger og morer sig
til trommer, harper og fløjter.
13 De lever lykkeligt til deres dages ende
og får en nem og smertefri død,
14 selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud,
vi vil ikke have noget med dig at gøre.’
15 ‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’
‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.
16 ‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til.
Men sådan vil jeg ikke tænke.
17 De onde bliver sjældent ramt af ulykke,
de har ingen større problemer,
og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede.
18 De er ikke som avner og strå,
der blæses bort af vinden.
19 ‚Så straffer Gud deres børn,’ siger I.
Men burde de gudløse ikke selv blive straffet?
20 Lad dem selv opleve deres ulykke
og smage den Almægtiges vrede.
21 Når de først er døde, er det ikke deres sag,
hvad der sker med de efterladte.
22 Men hvem kan belære Gud?
Hvem kan dømme den højeste dommer?
23 Nogle mennesker dør på lykkens tinde,
helt trygge og ganske uden sorger.
24 Mad og drikke har de i overflod,
og de har altid været sunde og raske.
25 Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder,
og de er helt opslugt af bitterhed.
26 Begge slags mennesker lægges i graven,
hvor de bliver ædt af de samme orme.
27 Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare,
hvilke indvendinger I vil komme med.
28 I har hørt om nogle rige, gudløse folk,
som også blev ramt af ulykker.
29 Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste,
hør, hvad de siger om deres erfaringer:
30 De gudløse skånes, når ulykken kommer,
de finder altid en udvej.
31 Ingen retsforfølger dem,
ingen tør kræve dem til regnskab.
32 Når de dør og føres til graven,
står der æresvagt ved gravstedet.
33 De har et stort begravelsesfølge
og bliver lagt til hvile i fred.
34 Jeres trøst er intet værd.
Jeres snak er ikke andet end bedrag.”