Job 3

³ „Forbandet være den nat, jeg blev født,
    det øjeblik man udbrød: ‚Se, det blev en dreng!’
⁴ Lad den nat forblive i det skjulte,
    blive skubbet ud i den gudsforladte intethed.
Lad den blive dækket af glemslens mørke,
⁵     ja, gid mørket ville tage den i sig igen.
Gid tågen ville skjule den,
    og skyerne dække den.
⁶ Gid mulm og mørke ville opsluge den helt,
    ja, rive den ud af kalenderen.
Lad den ikke tælles blandt årets dage,
    lad den ikke høre hjemme i nogen måned.
⁷ Lad den blive til trøstesløs tomhed,
    en nat, hvor ingen glæder sig.
⁸ Lad troldmændene forbande den,
    de, som tør vække Livjatan.^[a]
9 Lad dens morgenstjerne formørkes,
    lad den forgæves vente på daggry,
        lad den aldrig få morgenrøden at se.
¹⁰ For den hindrede ikke min fødsel,
    skånede mig ikke for ulidelige smerter!
¹¹ Hvorfor døde jeg ikke i min mors liv
    eller udåndede, så snart jeg var født?
¹² Min mor burde aldrig have taget sig af mig.
    Hun burde aldrig have lagt mig til sit bryst.
¹³ Jeg ville hellere have været død,
    så jeg kunne sove i fred i min grav,
¹⁴ blandt konger og jordens herskere,
    der byggede sig gravkamre i ørkenen,
¹⁵ blandt fyrster, der var rige på guld
    og fyldte deres huse med sølv.
¹⁶ Var jeg dog bare et dødfødt barn,
    som aldrig havde set dagens lys.
¹⁷ I døden bliver de gudløse stille,
    dér kan de trætte hvile ud.
¹⁸ Dér har selv fangerne fred,
    hører ikke længere vagternes råben.
¹⁹ Dér deler de fattige skæbne med de rige,
    slaven er sin herres lige.

²⁰ Hvorfor holder Gud liv i de mennesker,
    der lever i smerte og elendighed?
²¹ De søger uden held efter døden,
    som var den en sjælden skat.
²² De råber højt af glæde,
    når de endelig når deres grav.
²³ Hvorfor lader Gud mig leve,
    når jeg er uden fremtid og håb?
²⁴ Jeg sukker dagen lang i min elendighed,
    kun jamren kommer over mine læber.
²⁵ Det, jeg frygtede allermest, er sket,
    mine værste drømme er blevet til virkelighed.
²⁶ Jeg er rastløs og uden ro,
    dybt begravet i min smerte.”