En klagesang over Tyrus
1Herren sagde til mig: 2 „Du menneske, syng følgende klagesang over Tyrus, 3 den store havneby, der driver handel med et utal af lande. Hør hvad Herren siger:
Tyrus, du praler af din skønhed,
du ser dig selv som et fornemt skib.[a]
4 Du hersker på de store have,
skibstømrerne frembragte et mesterværk.
5 Dine planker var af fyrretræ fra Hermonbjerget,
din mast var et cedertræ fra Libanons skove.
6 Dine årer blev udskåret af egetræ fra Bashan,
dækket var af buksbom fra Cypern med indlagt elfenben.[b]
7 Sejlene var lavet af linned fra Egypten,
vævet i flotte farver og mønstre.
Soltaget var vævet i rødt med kostbart purpur,
hentet fra Elishas land.[c]
8 Dine roere kom fra Sidon og Arvad,
men skibsofficererne var dine egne folk.
9 Eksperter og bødkere fra Byblos
var parate til at udbedre revner og huller.
Handelsskibe fra hele verden
handlede med deres varer hos dig.
10 Folk fra Persien, Lydien og Libyen
tjente i din hær som heltemodige krigere.
Deres hjelme og skjolde var et imponerende syn,
de gav dig berømmelse og ære.
11 Folk fra Arvad stod vagt på din mur,
dine egne tapre krigere bemandede fæstningstårnene.
Skjoldene hang i rad og række på muren
og gjorde din skønhed fuldkommen.
12 Helt fra Tarshish kom der handelsfolk for at købe dine varer og betale med sølv, jern, tin eller bly. 13 Købmænd fra Grækenland, Tubal og Meshek bragte dig slaver og bronzekar. 14 Fra Bet-Togarma[d] kom arbejdsheste, krigsheste og muldyr.
15 Folk fra Dedan transporterede varer fra de mange kystlande, som var dine handelspartnere. De betalte med ibenholt og elfenben. 16 Aram sendte handelsfolk for at opkøbe dine varer. De bragte ædelsten, purpurfarver, broderier og fintvævet linned, koralsmykker og rubiner. 17 Juda og de byer, som engang udgjorde kongeriget Israel, sendte købmænd med hvede fra Minnit, foruden kager, honning, olie og balsam. 18 Folk fra Damaskus kom også og bragte vin fra Helbon samt hvid uld i bytte for mange slags varer. 19 Grækere fra Uzal kom med smedejern, kassia og kalmus, 20 og fra Dedan kom man med kostbare sadeltæpper.
21 Arabere og Kedars stormænd kom med lam, væddere og geder. 22 Opkøbere fra Saba og Oman gav krydderier, ædelsten og guld i bytte for dine varer. 23 Der kom varer fra Karan, Kalne og Eden, og handelsfolk fra Saba bragte ting fra Ashur og Kilmad: 24 smukke purpurfarvede og broderede klæder, kapper og stoffer, farvede tæpper med flettede snore af høj kvalitet. 25 Det var de store Tarshish-skibe, der skabte din handel og rigdom.
Du var selv som et tungtlastet skib
midt ude på det store hav.
26 Slaverne roede ud i rum sø,
hvor østenstormen knuste dig.
27 Du led skibbrud og mistede alting:
dine kostbare varer, al din rigdom,
dine roere og søfolk,
skibstømrere og handelsmænd,
soldater og passagerer.
Alt sank i dybet på ulykkens dag.
28 Ved dine sømænds dødsskrig
ryster fastlandet af skræk.
29 Alle rorkarle går fra borde,
alle søfolk bliver på land.
30 De græder og sørger over din skæbne,
fortvivlet kaster de jord på hovedet,
31 i sorg rager de håret af
og klæder sig i sæk og aske.
De klager hjerteskærende,
tynget af sorg og gru.
32 De synger en dødsklage over dig:
‚Var der nogensinde en by som Tyrus,
der nu ligger tavs i ruiner?’
33 Dine varer blev værdsat af mange nationer,
jordens konger blev rige på grund af dig.
34 Men du led skibbrud derude på havet,
både varer og mandskab sank ned i dybet.
35 Kystlandene er chokerede over din skæbne,
kongerne græmmer sig og blegner af skræk.
36 Alverdens handelsfolk fløjter i forundring
over din totale og endelige udslettelse.”
Footnotes
- 27,3 Da Tyrus var bygget på en lille ø tæt ved fastlandet, er sammenligningen med et skib naturlig.
- 27,6 Teksten er uklar, og ordet „elfenben” er sandsynligvis indført ved en kopieringsfejl.
- 27,7 Enten Cypern eller det græske ørige, se 1.Mos. 10,4.
- 27,14 Et område i det nuværende østlige Tyrkiet, se også 1.Mos. 10,3.