Jerusalem—en uduelig vinstok

¹Herren sagde til mig:

² „Du menneske, hvad kan man bruge træet fra en vildtvoksende vinstok til? Det kan ikke sammenlignes med skovens andre træer. ³ Man kan ikke engang bruge det til at lave knager eller kroge af. ⁴ Prøver man at bruge det til brændsel, brænder de tynde grene alt for hurtigt, mens stammen har svært ved at fænge. ⁵ Det kan altså hverken bruges til forarbejdning eller som brændsel.

⁶ Jerusalems indbyggere er som en vildtvoksende vinstok, jeg har kastet på bålet. ⁷ Jeg vil sørge for, at de, der undslap ilden første gang, kommer på det næste bål. Da vil I indse, at jeg er Herren. ⁸ Ja, jeg lægger landet øde, fordi de gjorde oprør imod mig.”