En sang om Herrens vinmark

¹Jeg vil synge en sang om min elskede ven og hans vinmark:

³ Hvad råder I mig til, Jerusalems og Judas folk? ⁴ Hvad mere kunne jeg have gjort for min vinmark? Hvorfor blev druerne sure i stedet for søde?

⁵ Hør, hvad jeg vil gøre ved min vinmark: Jeg vil fjerne stengærdet omkring den, så får og geder kan æde dens planter. ⁶ Jeg lader marken gå i forfald. Jeg hverken beskærer eller renser vinstokkene, men lader marken gro til med tjørne og tidsler og forbyder skyerne at give den væde.

⁷ Genkender I jer selv i min sang?

Et seksfoldigt veråb

⁸ Ve jer, I, der opkøber huse og marker i mængde, så andre ingen steder har at bo. ⁹ Jeg hørte Herrens ord i mine ører:

¹¹ Ve jer, I, som fylder jer med øl fra tidlig morgen og fester med vin til langt ud på natten. ¹² Til musik fra citar og harpe, pauke og fløjte skænker I op til jer selv, men Herren skænker I ikke en tanke. I ænser ikke hans hænders værk. ¹³ Han sender sit folk i eksil, for de er uden forstand. De fornemme iblandt jer vil dø af sult, og menigmand vil gå til af tørst. ¹⁴ Graven åbner sit grådige gab, dødsrigets dyb er rede til at opsluge rige som fattige, ja hele den lystige, larmende hob. ¹⁵ Mennesker ydmyges og bøjes i støvet. De stolte slår blikket ned. ¹⁶ Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed. ¹⁷ Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.

¹⁸ Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag, ¹⁹ som håner Herren og siger: „Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”

²⁰ Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.

²¹ Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.

²² Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest. ²³ I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.

Dommen kommer

²⁴ Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale. ²⁵ Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.

²⁶ Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende. ²⁷ De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af. ²⁸ Deres pile er spidse, deres buer spændte. Gnisterne flyver fra hestenes hove, vognene er hurtige som en hvirvelvind. ²⁹ Som løvinder på jagt kaster de sig over byttet. De griber mit folk og fører dem i fangenskab. Der er ingen redning. ³⁰ Krigslarmen over byen brager som havets brænding. Trængslens mørke ruger tungt ud over landet, himlen forsvinder bag sorte skyer.