Guds dom over Israel og hele verden

¹Hør efter! Herren gør jorden^[a] tom og øde. Han lægger Israels land øde og spreder dets indbyggere. ² Det går menigmand som præst, slave som herre, slavepige som frue, køber som sælger, udlåner som låner. Ikke en eneste undslipper. ³ Landet bliver plyndret totalt og tømt. Det er Herrens ord.

^4-5 Befolkningen vil lide under følgen af deres synder. Jorden vrider sig i smerte, og afgrøderne visner, for himlen nægter at give regn. Landet er ødelagt af ondskab og forbrydelser. Folket har overtrådt Guds lov og brudt hans ubrydelige pagt. ⁶ Derfor hænger Guds forbandelse over dem, og de må bære straffen for deres synd. Befolkningen svinder ind, og kun få vil overleve.

⁷ Vinhøsten er slået fejl, vinen er brugt op og lystigheden vendt til sorg. ⁸ Harpens melodiøse akkorder og tamburinens lystige rytmer er forstummet, al jubel er ophørt. ⁹ Ingen vin kan inspirere til sang, og øllet smager bittert.

¹⁰ Tomhedens by er brudt ned. Alle døre er låste og barrikaderede. ¹¹ Folk strejfer om i gaderne og råber på vin. Glæden er gået i sort, lystigheden forsvundet. ¹² Byen er ødelagt, dens porte slået ind. ¹³ Som når man har slået oliven ned fra træets grene eller plukket druer i vinmarken, sådan bliver det blandt alle folkeslagene ud over jorden: kun en rest bliver tilbage.

¹⁴ Men de, som er tilbage, skal råbe højt af glæde. I Vesten lovsynger de Guds storhed. ^15-16 I Østen skal lovsangen give ekko tilbage. Fjerne øer skal lovprise Herren, Israels Herre. Fra jordens ender synger de: „Æren er Guds, for han er retfærdig.”

Men mit hjerte er tungt af sorg, jeg holder det ikke ud. Ondskaben vinder stadig frem, troløshed ligger på lur overalt. ¹⁷ Terror, ulykker og undertrykkelse rammer alle jordens folk. ¹⁸ Undslipper I terror, vil I styrte i en faldgrube. Kravler I op af faldgruben, bliver I fanget i en fælde.

Straffen kommer ned fra himlen. Jorden ryster i sin grundvold. ¹⁹ Den slår revner og bryder sammen, ryster og skælver. ²⁰ Verden vakler som en beruset, svajer som et faldefærdigt skur. Den segner under vægten af sin skyld og rejser sig ikke igen.

²¹ Til den tid vil Herren straffe himlens åndemagter såvel som jordens stolte herskere. ²² De bliver stuvet sammen som fanger og lænket i mørkets hule. Der må de vente til dommens dag. ²³ Fuldmånen vil skjule sit ansigt og solen gemme sig væk, for Herren, den Almægtige, skal regere fra Zions bjerg i Jerusalem, og hans folks ledere skal se hans herlighed.