Guds pagt med Noa

¹Gud velsignede Noa og hans sønner: „Formér jer og bliv mange!” sagde han. „Spred jer over jorden. ² Dyrene, fuglene og fiskene vil frygte for jer, fordi jeg har givet jer magt over dem. ³ Jeg har givet dem til jer, og I må gerne spise dem såvel som de grønne planter, jeg tidligere har givet jer. ⁴ Men fordi livet er i blodet, må I ikke spise kød, som stadig indeholder blod. ⁵ Menneskers livsblod vil jeg kræve hævn for. Ethvert dyr, som dræber et menneske, skal dø. ⁶ Ethvert menneske, der slår et andet menneske ihjel, skal henrettes for at have myrdet et levende væsen, som er skabt i Guds billede. ⁷ Formér jer og få mange børn så jeres efterkommere kan brede sig ud over hele jorden.”

⁸ Derpå sagde Gud til Noa og hans sønner: ⁹ „Jeg vil oprette min pagt med jer og jeres efterkommere ¹⁰ og med alle de dyr, som er kommet ud af arken sammen med jer: ¹¹ Jeg vil aldrig mere sende en oversvømmelse, som udsletter alt liv på landjorden. ¹² Og jeg vil give jer et synligt tegn på denne evige pagt, som jeg opretter med jer og alle levende væsener. ¹³ Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden. ¹⁴ Når jeg sender regn over jorden, og regnbuen kommer til syne, ¹⁵ så vil jeg huske mit løfte til jer og de andre levende væsener: at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse, som ødelægger alt liv. ¹⁶ Når jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende væsener på jorden. ¹⁷ Regnbuen er tegnet på denne pagt.”

Noas tre sønner

^18-19 Noas tre sønner, som var med i arken, hed Sem, Kam og Jafet, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning. Det var Kam, der blev stamfar til kana’anæerne.

²⁰ Noa dyrkede jorden, og han var den første, der plantede en vingård. ²¹ En dag drak han af vinen og blev stærkt beruset, så han smed tøjet og lå nøgen inde i sit telt. ²² Kam kom ind og så sin far nøgen. Han gik straks ud og fortalte sine brødre det. ²³ Så tog Sem og Jafet en kappe over skuldrene, gik baglæns ind i teltet og tildækkede deres far. De vendte ryggen til, så de ikke så ham nøgen. ²⁴ Da Noa vågnede og blev ædru, hørte han, hvad hans yngste søn havde gjort. ²⁵ „Gud vil dømme Kana’an og hans efterkommere!” udbrød han. „Lad dem blive slaver for Sems og Jafets efterkommere. ²⁶ Må Herren, min Gud, velsigne Sems slægt, og må kana’anæerne trælle for dem. ²⁷ Må Gud give Jafets slægt meget land, må de trives som Sems slægt, og må kana’anæerne også trælle for dem.”

²⁸ Noa levede endnu 350 år efter oversvømmelsen. ²⁹ Han var 950 år gammel, da han døde.