En ny begyndelse

^11-2 Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke. ³ Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne, ⁴ gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned. ⁵ Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.

⁶ Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge ⁷ og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden. ⁸ Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land, ⁹ men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.

¹⁰ Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang, ¹¹ og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør. ¹² En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.

¹³ På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk. ¹⁴ Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.

¹⁵ Så sagde Gud til Noa: ¹⁶ „Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner ¹⁷ og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.” ¹⁸ Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine sønner og deres koner. ¹⁹ Og alle dyrene forlod arken parvis.

²⁰ Derpå byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene^[a] dyr og fugle til Herren. ²¹ Brændofferet behagede Herren, og han sagde til sig selv: „Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, selvom deres tanker er onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden. ²² Så længe jorden står, skal forår og efterår, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.”