Ondskabens konsekvens

¹Da Noa var færdig med at bygge arken, sagde Herren til ham: „Du og din familie skal gå om bord i arken, for du er den eneste, jeg kan acceptere blandt menneskene på jorden. ^2-3 Af alle slags fugle og de dyr, der bruges til ofringer og til mad, skal du tage syv par, en han og en hun, for at de siden hen kan formere sig på jorden. Af de øvrige dyr skal du kun tage ét par, en han og en hun. ⁴ Om syv dage vil jeg sende regn, og det vil blive ved at regne uden ophør i 40 dage.^[a] Jeg vil udrydde alle levende væsener fra jordens overflade.”

⁵ Noa gjorde, som Herren havde befalet ham: ^6-11 Han bad sin kone, sine sønner og deres koner om at gøre sig klar til at gå ind i arken, så de kunne blive reddet fra oversvømmelsen. Alle dyrearter kom parvis ind i arken, som Herren havde befalet. Syv dage efter at Gud havde talt, begyndte regnen. Jordens kilder og himlens sluser blev åbnet på den 17. dag i den anden måned i det år, hvor Noa blev 600, ¹² og det regnede uafbrudt i de næste 40 dage. ¹³ På den dag, da regnen begyndte, gik Noa ind i arken sammen med sin kone og sine sønner, Sem, Kam og Jafet, og deres koner. ¹⁴ Alle de forskellige dyr var allerede kommet ind i arken, både de tamme og vilde dyr og fuglene, ¹⁵ ja, alt, hvad der kunne trække vejret, ¹⁶ sådan som Gud havde befalet. Og Herren lukkede døren efter dem.

¹⁷ I 40 dage blev vandet ved med at stige, og arken flød på vandet. ¹⁸ Vandet steg og steg, ¹⁹ indtil de højeste bjerge stod under vand. ²⁰ Vandet nåede mere end 7 meter over bjergtoppene. ^21-22 Alt levende på landjorden omkom—både dyr og mennesker. ²³ Kun Noa overlevede—og sammen med ham alle dem, som var i arken.

²⁴ I 150 dage var jorden i vandmassernes vold.