Ordsprogene 14

¹En klog kvinde opbygger sit hjem,
    en tåbelig kone river det ned.
² Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,
    den, der er i oprør, viser sin foragt.
³ Tåbelige ord får ubehagelige følger,^[a]
    de vise tænker, før de taler.
⁴ Har man ingen okser, sparer man foderet,
    men stærke trækdyr kan give en stor høst.
⁵ Et trofast vidne lyver aldrig,
    et falsk vidne udspyr løgne.
⁶ Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,
    men med ydmyg fornuft vinder man viden.
⁷ Hold dig borte fra tåben,
    for dér får du ingen gode råd.
⁸ De kloge overvejer de skridt, de tager,
    tåben går rundt i blinde.
⁹ Tåber er ligeglade med, om de synder,
    de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.
¹⁰ Ingen kan helt forstå en andens sorg
    eller fuldt ud føle en andens glæde.
¹¹ Den gudløses hjem går til grunde,
    den gudfrygtiges familie blomstrer.
¹² Man kan være helt sikker på at have ret
    og alligevel ende med et nederlag.
¹³ Et smil kan dække over hjertesorg,
    når smilet er væk, er smerten der stadig.
¹⁴ Den troløse må lide for sin utroskab,
    den trofaste får sin belønning.
¹⁵ Den naive tror på hvad som helst,
    den kloge tænker sig godt om.
¹⁶ Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,
    tåben er overmodig og uden hæmninger.
¹⁷ Den hidsige handler uoverlagt,
    den fornuftige udholder meget.^[b]
18 Den uforstandige øger sin dumhed,
    den kloge vokser i visdom.
¹⁹ De onde skal bukke i respekt for de gode
    og stå med hatten i hånden ved deres dør.
²⁰ Den fattige har ingen venner,
    men alle flokkes om den rige.
²¹ At se ned på den fattige^[c] er syndigt,
    men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.
²² De, der har onde planer, ender i ulykke,
    de, der har godt i sinde, oplever^[d] trofast kærlighed.
²³ Hårdt arbejde giver godt udbytte,
    tom snak fører til fattigdom.
²⁴ Den vises liv ender med succes,
    tåbens liv ender i tåbeligheder.
²⁵ Et sandfærdigt vidne redder liv,
    et falsk vidne er en forræder.
²⁶ De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,
    og deres børn beskyttes af Gud.
²⁷ Ærefrygt for Herren er kilden til liv,
    for den frelser fra dødens fælde.
²⁸ En leder for et stort folk bliver æret,
    men en konge uden et folk er intet værd.
²⁹ Den, der er tålmodig, udviser klogskab,
    den opfarende skilter med sin dumhed.
³⁰ Fred i sindet giver helse til kroppen,
    bitterhed^[e] æder én op indefra.
³¹ At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,
    at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.
³² Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,
    de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.^[f]
33 Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,
    men den finder ikke fodfæste i en tåbe.^[g]
34 Retskaffenhed ophøjer en nation,
    synd er en skamplet på ethvert folk.
³⁵ En klog tjener nyder velvilje hos kongen,
    en skamløs tjener får hans vrede at føle.