Klagesangene 3

¹Afstraffelsen var hård, hans vrede imod mig stor.
²     „Af sted med dig!” sagde han, og førte mig ind i det dybeste mørke.
³         Angrebene haglede ned over mig, jeg oplevede hans straf dagen lang.
⁴ Bedøvet ligger jeg med knuste knogler, min hud er flået i laser.
⁵     Bitterhed og smerte er blevet min lod, han omringede mig og angreb fra alle sider.
⁶         Bunden er nået, dødens mørke omslutter mig, som om jeg allerede lå i graven.
⁷ Det føles, som om jeg er låst inde og lagt i lænker, jeg er ude af stand til at slippe fri.
⁸     Desperat råber jeg om hjælp, men han har besluttet ikke at høre mine bønner.
⁹         Der er ingen vej ud af mit fængsel, for enhver flugtvej er spærret af forhindringer.
¹⁰ En løve lå på lur efter mig, en vild bjørn overfaldt mig.
¹¹     Enden var nær, for han trak af med mig og begyndte at flå mig i småstykker.
¹²         Eller han var som en bueskytte, der brugte mig som skydeskive.
¹³ Forfærdet så jeg hans pile komme flyvende og bore sig ind i mit hjerte.
¹⁴     Folk lo blot ad mig, de sang spotteviser dagen lang.
¹⁵         Frygteligt var det at drikke et bæger så fuldt af sorg og smerte.
¹⁶ Gruset fyldte min mund, da han trykkede mig ned i jorden.
¹⁷     Glemt er den glæde, jeg havde engang, og fred hører fortiden til.
¹⁸         Grænsen for min udholdenhed er nået, jeg har mistet håbet om, at Herren vil redde mig.

¹⁹ Hjemløs og ulykkelig ligger jeg her, jeg kan ikke holde ud at tænke på min smerte.
²⁰     Hver gang jeg tænker over det, bliver jeg dybt deprimeret.
²¹         Håbet er dog ikke helt udslukt, for én ting holder jeg fast ved:
²² Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op.
²³     Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.
²⁴         „Herren er min Gud,” siger jeg, „derfor vil jeg sætte min lid til ham.”
²⁵ Ingen, der søger Herren, bliver skuffet, han hjælper dem, der håber på hans svar.
²⁶     Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden vil han gribe ind.
²⁷         I ungdommen må man lære at bære sit åg.^[a]
28 Ja, når Herren lægger sit åg på mig, må jeg acceptere det i stilhed.
²⁹     Jeg vil bøje mig for ham i ydmyghed, for der er stadig håb om redning.
³⁰         Jeg vil vende den anden kind til og tage imod alle fjendens fornærmelser.
³¹ Lidelsen varer ikke ved, for Herren forkaster os ikke for evigt.
³²     Leder han os ind i sorg og smerte, viser han os bagefter nåde og barmhjertighed.
³³         Lad ingen tro, at han glæder sig over at straffe vores ulydighed.
³⁴ Mon Herren ikke ser, når et land mishandler sine fanger?
³⁵     Mon Herren ikke ser, når nogen dømmes uretfærdigt?
³⁶         Mon Herren ikke ser, når et menneske fratages sine rettigheder?
³⁷ Nogle tror, at de handler i egen kraft, men Herren står bag det.
³⁸     Når vi oplever velsignelse eller bliver straffet, kommer begge dele fra Herren.
³⁹         Nu kan vi lige så godt se i øjnene, at vi straffes for vore egne synder.

⁴⁰ Oprigtig selverkendelse er nødvendig, lad os erkende vores synd og bede om nåde.
⁴¹     Og lad os så løfte vore hjerter og hænder og råbe til Gud i Himlen.
⁴²         Oprørskhed førte os ud i store synder, som Herren var nødt til at straffe.
⁴³ På grund af vore synder blev du vred på os, du ramte os hårdt uden skånsel.
⁴⁴     Påkaldte vi dig i vore bønner, var det, som om du gemte dig bag en sky.
⁴⁵         Provokationen fra folkeslagene var ikke til at bære, de så på os som det værste skidt.
⁴⁶ Ringeagt og trusler var alt, hvad vi mødte fra alle vore fjender omkring os.
⁴⁷     Rædsel og angst fyldte vore hjerter, for hele vores verden blev lagt i ruiner.
⁴⁸         Reaktionen på mit folks ødelæggelse kunne ikke blive andet end en strøm af tårer.
⁴⁹ Strømmen af tårer, der flyder fra mine øjne, er ikke til at standse.
⁵⁰     Se i nåde til os, Herre, for kun du kan redde os.
⁵¹         Synet af Jerusalems befolkning er en stadig smerte i min sjæl.
⁵² Tænk på, hvordan fjenderne overfaldt mig, selv om jeg ikke havde gjort dem noget.
⁵³     Triumferende smed de mig i et dybt hul og overdængede mig med sten.
⁵⁴         Til sidst troede jeg, at alt var forbi, og jeg sagde: „Det er ude med mig!”

⁵⁵ Uden noget af mit eget tilbage råbte jeg til dig, Herre.
⁵⁶     Udmattet og ussel skreg jeg om hjælp, og du hørte mine tryglende bønner.
⁵⁷         Uden at tøve kom du mig til hjælp og trøstede mig med et: „Vær ikke bange!”
⁵⁸ Ved at høre min bøn, Herre, har du reddet mit liv.
⁵⁹     Vær min dommer, Herre, og døm mine fjender for deres ondskab imod mig.
⁶⁰         Vend dig mod mine fjender, alle dem, der vendte sig mod mig.
⁶¹ Øgenavne brugte de imod mig, Herre, du kender deres ondskabsfulde tanker.
⁶²     De håner mig dagen lang og lægger hele tiden nye planer imod mig.
⁶³         Hør, hvor de håner mig. Fra morgen til aften er jeg skydeskive for deres spot.
⁶⁴ Åh, Herre, de fortjener, at du straffer dem for alt det onde, de har gjort.
⁶⁵     Gør dem ude af sig selv af rædsel, udøs din forbandelse over dem.
⁶⁶         Forfølg dem i din vrede og udslet dem. Udryd dem fra jordens overflade.