Overfladisk anger hjælper ikke

¹„Kom!” siger de. „Vi må hellere vende os til Herren! Når han har sønderrevet os, kan han vel også helbrede os. Når han har slået os, må det være ham, der skal forbinde vores sår. ² Det kan ikke vare længe, før han genopretter os, så vi kan leve i hans nærhed. ³ Vi må hellere lære ham bedre at kende, for han er trods alt vores Gud. Han vil hjælpe os lige så sikkert, som solen står op hver dag. Hans komme er lige så sikkert som vinterens og forårets komme.”

⁴ „Hør, Efraim og Juda,” siger Herren. „Hvad skal jeg dog stille op med jer? Jeres hengivenhed er som morgentågen, der forsvinder som dug for solen. ⁵ Jeg har pisket jer med profeternes ord, truet jer med død og undergang. Min straf vil ramme jer lige så sikkert, som solen står op hver dag.

⁶ Jeg ønsker barmhjertighed^[a] frem for slagtofre. Det er vigtigere, at I kender og adlyder mig, end at I kommer med brændofre.

⁷ Men I har brudt min pagt, som Adam gjorde. Hvorfor har I dog været så troløse? ⁸ Gilead er blevet hjemsted for forbrydere, fyldt med blodige spor. ⁹ Selv præsterne danner røverbander. De ligger på lur og myrder folk på vejen til Sikem, og de begår alle mulige forfærdelige handlinger. ¹⁰ Ja, jeg har været vidne til grufulde ting i Israel. Efraim var mig utro, og hele Israel blev fordærvet. ¹¹ Juda, også for dig kommer regnskabets time, for jeg vil befri mit folk fra syndens lænker.