Dommen står fast
1I et syn viste Gud Herren mig en kurv fuld af modne figner.
2 „Hvad ser du, Amos?” spurgte han. Jeg svarede: „En kurv fuld af modne figner.”
Da sagde Herren til mig: „Mit folk Israel er modent til straf, og denne gang vil jeg ikke forbarme mig. 3 Når straffen kommer, bliver afgudstemplets[a] festsange erstattet af sørgesange, for der ligger lig overalt.” Men ingen tør gå i rette med Gud.[b]
4 Hør her, I, som tramper på de svage og udnytter de fattige. 5-6 Når det er helligdag eller sabbat, længes I efter, at dagen skal være forbi, så I kan komme til at sælge jeres korn igen. I blander avner i kornet, bruger falske vægte og snyder, så vandet driver af jer. I tager gerne et par sko i pant og sælger de fattige som slaver, når de ikke kan betale. 7 Hør, hvad Herren siger til jer: „Jeg glemmer ikke jeres onde handlinger. 8 Derfor vil der komme et jordskælv, og alle, som bor i landet, kommer til at ryste af skræk. Jorden vil hæve sig og synke ned igen, som når Nilen går over sine bredder. 9 På dommens dag vil solen forsvinde ved middagstid og mørket indhylle jorden midt på dagen.
10 Jeg gør jeres festdage til sørgedage og jeres lystige viser til klagesange. I skal klæde jer i sæk og aske og klippe håret af som tegn på jeres fortvivlelse. I vil opleve en ulidelig smerte, som havde I mistet jeres førstefødte søn. 11 Der kommer en dag,” erklærer den almægtige Gud, „da jeg sender hunger over landet, ikke sult efter brød eller tørst efter vand, men en længsel efter at høre fra Herren. 12 Folk vil rejse fra øst til vest og fra nord til syd i håb om at få et ord fra Herren. Men de får intet. 13 Smukke unge piger og stærke unge mænd segner af udmattelse og tørst efter Herrens ord, 14 og de, som dyrker afguderne i Samaria, Dan og Be’ersheba, vil falde for aldrig at rejse sig igen.”