Psalm 42:12

Men så siger jeg til mig selv:„Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham.

Warum nur bin ich so traurig? Warum ist mein Herz so schwer?Auf Gott will ich hoffen, denn ich weiß:Ich werde ihm wieder danken. Er ist mein Gott, er wird mir beistehen!

Pourquoi donc, ô mon âme, |es-tu si abattue, |et gémis-tu sur moi ?Mets ton espoir en Dieu ! |Je le louerai encore,mon Sauveur et mon Dieu.

Waarom ben ik toch zo onrustig en terneergeslagen?Ik wil op God vertrouwen,eens zal ik Hem zeker weer loven,want Hij is mijn bevrijder en mijn God!

Varför är jag så nedstämd, varför så orolig inom mig? Vänta på Gud! Jag ska åter prisa honom, min räddare och min Gud!