Sørgesang i Babylonien
1Ved Babyloniens floder sad vi og græd,
når vi tænkte tilbage på Zion.
2Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,
så vi hængte dem op i piletræerne.
3Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,
vore plageånder pålagde os at være glade:
„Syng en sang om Zion for os!”
4Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,
når vi sygner hen i et fremmed land?
5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
må min højre hånd da blive lammet!
6Gid min tunge må klæbe til ganen,[a]
hvis jeg ikke husker på dig
og sætter dig højere end alt andet.
7Herre, husk, hvad edomitterne sagde,
da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:
„Riv byen ned, jævn den med jorden!”
8Babylon, du går din undergang i møde.
Velsignet være dem, der gengælder dig,
hvad du har gjort mod os.
9Lad dem tage dine spædbørn
og knuse dem mod klippen.