1Mika fra byen Moreshet modtog en række profetiske budskaber fra Herren på den tid, hvor henholdsvis Jotam, Ahaz og Hizkija regerede i Juda. Gud viste ham, hvad der skulle ske med Samaria og Jerusalem.
Dom over Nordriget og Sydriget
2 Hør godt efter, alle folkeslag.
Lyt til mig, alle jordens beboere.
Herren, den Almægtige, dømmer sit folk,
tordner mod dem fra sin trone i Himlen.
3 Han forlader sin himmelske bolig,
træder ned på bjergenes tinder.
4 De smelter som voks under hans vrede,
som ved en syndflod skylles højene væk.
5 For Israels folk har vendt sig fra Herren,
Judas folk har syndet mod deres Gud.
Hvem gik forrest i Israels frafald?
Var det ikke Samaria?
Hvem førte an i Judas afgudsdyrkelse?
Var det ikke Jerusalem?
6 Derfor bliver Samaria til en ruinhob,
et sted, hvor der plantes vinstokke.
Herren smider husenes sten ned i dalen,
så fundamenterne ligger blottede tilbage.
7 Alle stenstøtter skal smadres,
alle afgudsbilleder brændes.
De afskyelige afguder
skal blive til affald.
Byens rigdom kom fra gaver til dens afguder,
nu bliver rigdommen givet til andre folks guder.
8 Derfor vil jeg sørge og klage,
gå barfodet omkring uden kjortel.
Jeg vil hyle som en sjakal
og skrige som en struds.
9 For Samaria er dødeligt såret,
og Juda vil få samme skæbne.
Ulykken banker på mit eget folks port,
snart når den frem til Jerusalem.
10 Fortæl det ikke til filistrene i Gat,
vis dem ikke jeres sorg.
Kast støv på hovedet,
Bet-Leafras borgere.[a]
11 Shafirs folk bliver ydmyget,
i laser bliver de ført i eksil.
Za’anan bliver belejret,
så ingen kan komme ud.
Bet-Etzel er klædt i sorg,
for ulykken standsede ikke der.
12 Marots indbyggere håber på det bedste,
men det er forgæves.
Herrens straf er på vej,
den nærmer sig Jerusalems port.
13 Spænd hestene for vognen og flygt,
I folk fra Lakish.
Det var jer, der indførte Israels afguder,
og derved førte I Jerusalem til fald.
14 Tag afsked med Moreshet-Gat,
for den bliver overtaget af nye ejere.
Akzib har intet haft af værdi,
som Judas[b] konger kunne bruge.
15 Maresha bliver erobret af fjenden,
Judas ledere søger tilflugt i Adullams hule.
16 Judas land, græd over dine indbyggere,
klip dig skaldet som en grib,
for de bliver taget fra dig
og ført bort som fanger.
Footnotes
- 1,10 At kaste støv eller aske i hovedet på sig selv var et tegn på dyb sorg. Navnene på de ti byer danner ordspil. Bet-Leafra betyder „støvets hus”. Sandsynligvis er der tale om fem byer nord for Jerusalem i v. 10-12 og fem byer syd for i v. 13-15. Tallet 10 betyder herredømme eller kongerige, og det antyder, at Judas kongedømme snart er forbi.
- 1,14 Ordret: „Israels konger”, men der tænkes sandsynligvis på den del af Israel, som normalt kaldes Juda.