Højsangen 5

¹„Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud.
    Jeg nyder din myrra og balsam,
jeg spiser din honning og nektar,
    jeg drikker vin og mælk fra din mund.”

„Ja, I der elsker hinanden,
    spis og drik så meget kærlighed, I vil.”

² „En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm.
    Jeg hørte min elskede banke på døren.
‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han.
    ‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’
³ Men jeg svarede: ‚Jeg har allerede taget tøjet af.
    Skal jeg nu tage det på igen?
Jeg har vasket mine fødder.
    Skal jeg snavse dem til igen?’
⁴ Min elskede stak hånden ind ad hullet i døren
    og forsøgte at låse den op.
Mit hjerte bankede af længsel,
⁵     og jeg sprang op for at åbne døren for ham.
Mine hænder dryppede af myrra,
    da jeg rørte ved håndtaget.
⁶ Jeg åbnede for min elskede—
    men han var der ikke!
Jeg var ude af mig selv, fordi han var forsvundet.
    Jeg løb ud for at lede efter ham, men fandt ham ikke.
Jeg kaldte på ham,
    men der var intet svar.
⁷ Vægterne fandt mig i den forfatning på deres runde i byen.
    De slog mig og rev kappen af mig.”^[a]

⁹ „Du smukkeste af alle kvinder, sig os,
    hvad fortrin har din elskede frem for andre mænd?
Hvad er der særligt ved ham,
    siden du beder os fortælle ham om din kærlighed?”

¹⁰ „Min elskede er rødmosset
    og har en stærkere udstråling end tusind andre mænd!
¹¹ Hans ansigt stråler som det pureste guld,
    hans hårlokker er sorte som ravnen.
¹² Hans øjne er som duer, der bader i en sø af mælk,
    omkranset af juveler.
¹³ Hans kinder er som bede med aromatiske planter.
    Hans læber er som liljer, der drypper af myrra.
¹⁴ Hans arme er som guldstænger, oversået med rubiner.
    Hans overkrop er som skinnende elfenben, besat med safirer.
¹⁵ Hans ben er som marmorsøjler med fødder af guld.
Hans fremtoning er majestætisk som Libanons bjerge,
    fyrstelig som et cedertræ.
¹⁶ Hans mund er fuld af sødme,
    han er helt igennem vidunderlig.
        Sådan er min ven, min elskede.”