Højsangen 1

1Det følgende er Salomons bedste sangskat.

Første sang: Gensidig kærlighed

Den unge pige til den unge mand:

„Kys mig! Kys mig!
    Din kærlighed er bedre end vin.
Hvor du dufter skønt.
    Bare jeg hører dit navn, bliver jeg fuld af forventning.
        Ikke underligt, at de unge piger falder for dig.
Kom, tag min hånd og lad os løbe!
    Før mig til dit kongelige sovekammer!”

Jerusalems unge piger til den unge mand:[a]

„Også vi fryder os over dig.
    Din kærlighed er bedre end vin.”

Den unge pige til den unge mand:

    „Tænk, de er alle forelskede i dig!”

Den unge pige til de andre piger:

5-6 „Hør her, I lyshudede piger fra Jerusalem,
    lad være med at stirre sådan på mig,
        bare fordi jeg er mørkere end jer.
Jeg er mørk og smuk,
    mørk som teltene i Kedars ørken,
        smuk som Salomons telte.
Min hud blev brændt i den bagende sol,
    fordi mine brødre var skrappe imod mig.
De sendte mig ud for at passe vinmarkerne
    i stedet for at passe min egen ‚vingård’.”

Den unge pige til den unge mand:

„Sig mig, min elskede: Hvor græsser du din hjord i dag?
    Hvor lader du dem hvile sig i middagsheden?
Fortæl mig, hvor du er, så jeg ikke behøver at forklæde mig
    og gå rundt og lede efter dig blandt hyrderne.”

Den unge mand:

„Hvis du ikke kender vejen, du dejligste af alle kvinder,
    så følg blot dyrenes spor til hyrdernes telte
        og lad dine gedekid græsse der.
Min elskede, du er vildt bedårende
    som et prægtigt hoppeføl fra Faraos stalde.
10 Dine kinder er yndige i glansen fra dine øreringe,
    din hals er fortryllende med kæden af ædelsten.
11 Jeg vil få lavet dig en guldsnor med perler af sølv.”

Den unge pige:

12 „Min parfumes vellugt omgiver kongen,
    når han ligger ved det festdækkede bord.
13 Min elskede er som en pose med myrra,
    der hviler imellem mine bryster.
14 Min elskede er som hennablomster
    fra de frodige vinmarker ved En-Gedi.”

Den unge mand:

15 „Du er så smuk, min elskede, så yndig.
    Dine øjne er blide som duer.”

Den unge pige:

16 „Hvor ser du dejlig ud, min elskede,
    som vi ligger her i det grønne græs
17         i skyggen af cedertræ og cypres.”

Footnotes

  1. 1,4 Teksten gør det ikke helt klart, hvem der her taler til hvem.