Salomons embedsmænd
1Salomon var konge over hele Israels folk, 2 og det følgende er en liste over hans højeste embedsmænd:
Azarja, søn af Zadok, var præst ved helligdommen; 3 Elihoref og Ahija, Shishas sønner, var statssekretærer; Joshafat, søn af Ahilud, havde ansvaret for de historiske arkiver; 4 Benaja, søn af Jojada, var øverstbefalende for hæren; Zadok og Ebjatar var præster; 5 Azarja, søn af Natan, havde opsyn med alle distriktsguvernørerne; Zabud, søn af Natan, var hofpræst og kongens personlige rådgiver; 6 Ahishar var hofmarskal; Adoniram, søn af Abda, havde opsyn med alle slaverne.
7 Salomons 12 distriktsguvernører havde ansvar for at opkræve skat til kongens hof. Hvert distrikt havde ansvar for at sende forsyninger til kongen og hans hof én måned om året. 8 Det følgende er en liste over distriktsguvernørerne og de områder, de havde ansvar for:
Hurs søn var guvernør over Efraims bjergland; 9 Dekers søn over Makatz-Sha’albim, Bet-Shemesh og Elon-Bet-Hanan; 10 Heseds søn over byerne Arubbot og Soko samt hele Hefer-området; 11 Abinadabs søn, som var gift med Salomons datter Tafat, over Dors højland; 12 Ba’ana, Ahiluds søn, over byerne Ta’anak og Megiddo samt hele området omkring Bet-Shan, som ligger ved Zaretan neden for Jizre’elsletten og op til Abel-Mehola og Jokmeam området; 13 Gebers søn over Ramot-Gilead, Jairs landsbyer (opkaldt efter Manasses søn Jair) og Argob-området i Bashan, i alt 60 større befæstede byer med portslåer af bronze; 14 Ahinadab, Iddos søn over Mahanajim-området; 15 Ahima’atz, der var gift med Basemat—en anden af Salomons døtre—over Naftalis land; 16 Ba’ana, Hushajs søn, over Ashers land med byen Alot; 17 Joshafat, Paruas søn, over Issakars land; 18 Shimi, Elas søn, over Benjamins land; 19 Geber, Uris søn, over Gilead-området med den del, der havde tilhørt amoritterkongen Sihon og kong Og af Bashan. Der var kun én garnison i hele det område.
Israels og Judas storhedstid
20 Under kong Salomon oplevede Juda og Israel en vældig opblomstring. Befolkningstallet voksede stærkt, og alle havde nok at spise og var glade og tilfredse.