¹Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt.

Forfølgelse i Jerusalem

Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. ² Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham. ³ Men Saul søgte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel.

Filip bringer Guds rige til Samaria

⁴ De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem. ⁵ Filip kom til byen Samaria og fortalte folk dér, at Jesus var Messias. ⁶ Store menneskeskarer lyttede opmærksomt til, hvad han havde at fortælle, for de så de mirakler, han gjorde. ⁷ Mange onde ånder blev drevet ud og forlod deres ofre med høje skrig. Mange handicappede blev helbredt, ⁸ og der blev stor glæde i byen.

⁹ Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han beskæftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at være noget stort. ^10-11 Alle, både unge og ældre, var stærkt optaget af ham på grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: „Han må være den, som kaldes ‚Guds store kraft’.”

¹² De mennesker, som ved at høre Filips budskab om Guds rige var kommet til tro på, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig døbe, både mænd og kvinder. ¹³ Også Simon kom til tro og blev døbt. Han fulgte i hælene på Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udførte.

Helligånden falder på de troende i Samaria

¹⁴ Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen. ¹⁵ Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligåndens kraft, ¹⁶ for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre. ¹⁷ Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligåndens kraft.

¹⁸ Da Simon så, at Åndens kraft blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde: ¹⁹ „Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.”

²⁰ Peter svarede: „Gid dine penge må gå til grunde—og du selv med—siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge! ²¹ Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud. ²² Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed. ²³ Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.”

²⁴ „Åh nej!” udbrød Simon. „Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”

²⁵ Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.

Filip og den etiopiske hofembedsmand

²⁶ Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: „Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.” ²⁷ Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet, ²⁸ og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajas’ bog. ²⁹ Helligånden sagde til Filip: „Gå hen til den vogn.” ³⁰ Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajas’ bog. „Forstår du betydningen af det, du læser?” spurgte han.

³¹ „Nej,” svarede etiopieren, „hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?” Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham. ³² Det afsnit af Skriften, som han var i færd med at læse, var:

³⁴ Hofembedsmanden spurgte nu Filip: „Sig mig, taler profeten om sig selv her eller om en anden?”

³⁵ Så begyndte Filip at fortælle om Jesus, idet han tog udgangspunkt i det oplæste skriftafsnit. ³⁶ Da de havde kørt en tid, kom de til et sted, hvor der var vand, og hofembedsmanden udbrød: „Se, her er der vand! Er der noget i vejen for, at jeg kan blive døbt?”^[b]

³⁸ Så standsede han vognen, og både Filip og hofembedsmanden gik ud i vandet, hvor Filip døbte ham. ³⁹ Så snart de var kommet op af vandet, tog Herrens Ånd Filip bort.^[c] Hofembedsmanden så ham ikke mere, men rejste glad hjem.

⁴⁰ Filip dukkede senere op i Ashdod, og han forkyndte budskabet om Jesus både der og i de byer, han kom igennem på vej til Cæsarea.^[d]