Retfærdighed og upartisk vidneudsagn

¹Udspred ikke falske rygter. Giv ikke den skyldige medhold ved at give falske vidneudsagn. ² Lad dig ikke presse af mængden til at gøre uret. Når du er vidne i retten, så hold dig til sandheden, selv når det er upopulært. ³ Du må heller ikke tage den fattiges parti, blot fordi han er fattig.

⁴ Hvis din fjendes ko eller æsel er sluppet løs, og du opdager det, skal du aflevere dyret til dets ejermand. ⁵ Hvis du ser, at din fjendes æsel er faldet under sin byrde, må du ikke lade ham i stikken, men hjælpe ham med at læsse byrden af.

⁶ At en mand er fattig, giver dig ingen ret til at behandle ham uretfærdigt. ⁷ Hold dig fra falske anklager, og døm aldrig en uskyldig eller ærlig person til døden. Jeg vil ikke frikende den skyldige.

⁸ Tag ikke imod bestikkelse, for bestikkelse får folk til at lukke øjnene for sandheden og modvirker, at retfærdigheden kan ske fyldest.

⁹ Undertryk ikke de udlændinge, som bor iblandt jer. I ved, hvordan det føles at være fremmed i et land, for I var selv fremmede i Egypten.

Sabbatår og sabbatsdag

¹⁰ Du kan tilså dine marker og høste din afgrøde seks år i træk, ¹¹ men lad din jord ligge brak det syvende år, så de fattige i landet kan høste, hvad der kommer op af sig selv, og så de vilde dyr kan æde, hvad der bliver tilovers. Det samme gælder for dine vingårde og olivenlunde.

¹² Du kan arbejde i seks dage, men på den syvende dag skal du hvile, så dine okser og æsler kan komme til kræfter, og dine slaver og de fremmede kan få hvilet ud.

¹³ Vær omhyggelig med at gøre nøjagtig, som jeg har sagt. Tilbed aldrig andre guder, nævn end ikke deres navne.

De tre store højtider

¹⁴ Tre gange om året skal I fejre højtid for mig.

¹⁵ I skal fejre de usyrnede brøds højtid til den fastsatte tid i aviv måned, den måned, da I forlod Egypten. I syv dage skal I spise brød bagt uden surdej, sådan som jeg tidligere har befalet jer. Alle skal være med til at bringe mig et påskeoffer.

¹⁶ Dernæst er der festen for kornhøsten, hvor I skal bringe mig et takoffer fra markens første afgrøde.

Til sidst kommer festen for frugthøsten, efter at I har fået den sidste høst fra jeres marker og frugthaver i hus.

¹⁷ Disse tre gange om året skal alle mænd i Israel træde frem for mit ansigt, for jeg er jeres herre og jeres Gud.

¹⁸ I må ikke ofre blodet fra et slagtoffer sammen med syrnet brød, og fedtet fra et festoffer må ikke gemmes til næste morgen.

¹⁹ Bring det bedste af den første høstafgrøde som et takoffer til Herrens, jeres Guds, hus.

I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.

Løfter og yderligere instrukser

²⁰ Jeg vil sende min engel med jer, og han skal føre jer til det land, jeg har beredt for jer. Han vil gå foran jer og beskytte jer. ²¹ Hør godt efter, hvad han siger, og vær ikke ulydige imod ham, for han repræsenterer mig, og han vil ikke tolerere ulydighed. ²² Men hvis I omhyggeligt adlyder ham, så I følger mine instrukser, vil jeg altid være med jer i kampen mod jeres fjender. ²³ Han skal gå foran jer og føre jer til amoritternes, hittitternes, perizzitternes, kana’anæernes, hivvitternes og jebusitternes land. Og jeg vil udrydde disse folk, så I kan tage landet i besiddelse.

²⁴ I må under ingen omstændigheder tilbede disse folks guder eller ofre til dem eller overtage nogen af deres religiøse og kulturelle skikke, men I skal besejre dem og ødelægge deres afgudsstøtter. ²⁵ I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, så vil jeg give jer rigeligt med føde og vand og beskytte jer imod sygdom. ²⁶ Jeres kvinder vil alle kunne få børn, ingen vil abortere, og I vil alle få et godt og langt liv.

²⁷ Frygt og rædsel vil ramme de folk, hvis land I invaderer, så de flygter under jeres fremmarch. ²⁸ Jeg vil skabe panik iblandt dem og drive hivvitterne, kana’anæerne og hittitterne bort foran jer. ²⁹ Men jeg vil ikke udrydde dem alle af landet det første år, for så ville markerne komme til at ligge brak, og de vilde dyr ville tage overhånd. ³⁰ Jeg vil derimod drive dem ud lidt ad gangen, indtil jeres befolkningstal er stort nok til, at I kan overtage landet. ³¹ Jeg vil lade landets grænser strække sig fra Det Røde Hav til Middelhavet og fra ørkenen mod syd til Eufratfloden^[a] mod nord. Jeg vil overgive folkene, der bor i landet, i jeres hænder, og I skal drive dem på flugt foran jer. ³² I må ikke lave fredsaftaler med dem eller have noget som helst med deres guder at gøre. ³³ De må ikke blive boende iblandt jer, for så vil de friste jer til at synde imod mig ved at tilbede deres guder.”