Jesus hyldes som en kongesøn
1Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: 2 „Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.”
3 Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. 4 Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne[a] og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: „Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?”
5 „Ja,” svarede de, „i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:
6 ‚Du Betlehem i Judas land!
Du er langtfra den ringeste blandt Judas byer.
Fra dig skal en hersker udgå,
han skal blive leder for mit folk, Israel!’ ”[b]
7 Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. 8 „I skal søge efter barnet i Betlehem,” sagde han. „Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.”
9-10 Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
11 De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.
12 Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.
Flugten til Egypten
13 Da stjernetyderne var taget af sted, viste en engel sig for Josef i en drøm. „Stå op og flygt til Egypten med barnet og dets mor,” sagde englen. „Kong Herodes leder efter barnet for at slå det ihjel. Bliv i Egypten, indtil jeg siger til.” 14 Samme nat tog Josef af sted med Maria og barnet, og de bosatte sig i Egypten, 15 indtil Herodes var død. Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter:
„Jeg kaldte min søn ud af Egypten.”[c]
Massakren på børnene i Betlehem
16 Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ud fra de oplysninger, stjernetyderne havde givet ham.
17 Med den massakre opfyldtes profeten Jeremias’ ord:
18 „I Rama høres der skrig,
jamren og højlydt gråd.
Det er Rakel, der græder over sine børn.[d]
Hun vil ikke lade sig trøste,
for børnene er borte.”
Hjemrejsen fra Egypten
19 Efter at Herodes var død, viste englen sig igen i en drøm for Josef i Egypten og sagde: 20 „Rejs tilbage til Israel sammen med barnet og hans mor. De, som ville slå barnet ihjel, er selv døde.” 21 Josef begav sig da på vej tilbage mod Israel med Jesus og Maria. 22 Men da han hørte, at Herodes’ søn, Arkelaos, var blevet konge i Judæa efter sin far, var han bange for at tage derhen. Desuden blev han advaret i endnu en drøm og besluttede derfor at tage til Galilæa, 23 hvor han bosatte sig i den by, der hedder Nazaret. På den måde opfyldtes det profetiske ord om, at Messias skulle kaldes „nazaræer”.[e]
Footnotes
- 2,4 Ordet „ypperstepræst” betegner den øverste eller ledende præst, som blandt andet var formand for det højeste jødiske råd, Synedriet, med 70 medlemmer blandt præsterne, de skriftlærde og øvrige jødiske ledere. Selv om der kun var én fungerende ypperstepræst på et bestemt tidspunkt, havde de tidligere ypperstepræster stadig stor indflydelse og blev taget med på råd. Derfor møder vi ofte ordet i flertal som her.
- 2,6 Frit citat fra Mika 5,1.
- 2,15 Hos. 11,1.
- 2,18 Rakel døde lidt uden for Betlehem under jamren og højlydt gråd, da hun fødte sønnen Benjamin, jf. 1.Mos. 35,16-20. Derfor betragtes Betlehems indbyggere som Rakels „børn”. Der står et monument over Rakels grav lidt uden for Betlehem den dag i dag. Byen Rama var en af de vigtigste byer i Benjamins stammeområde, nord for Jerusalem. Der blev et ramaskrig dengang 25.000 krigere fra Benjamins stamme blev dræbt af de øvrige israelitter og byerne nedbrændt. Kun 600 krigere fra Benjamins stamme undslap ved at flygte, jf. Dom. 20,46-48. Der blev også et ramaskrig, da det meste af befolkningen blev ført i eksil til Babylon, jf. Jer. 31,15.
- 2,23 Dette ord har intet med „naziræer” at gøre, men henviser til Es. 11,1, som taler om et rodskud fra Isajs stub. Isaj var far til kong David, og Davids kongerige sammenlignes med et træ, som er fældet med kun en stub tilbage. Fra denne stub kom der et nyt skud. Det hebraiske ord for „rodskud” er netzer, og de kristne blev fra begyndelsen på hebraisk kaldt for notzrim eller netzrim dvs. „rodskudsfolket”. Man ved nu, at ordet Nazaret egentlig på hebraisk blev stavet med tz som i „Natzaret”, og det hjælper til at klargøre forbindelsen til netzer.